I træets øverste grene
Sad en pige så alene
Et ansigt sig spejlede i tællelampens skær
Borte var alle hun havde haft så kær
Og dødens vind den strejfede hendes kind
I træets øverste grene sad en pige så alene
Men håbet det boede i hendes unge sind
Som lyset det flakkede i den røde aftenvind
Og livet kyssede hendes kind
Alene de andre er døde
Alene alle er døde
Alene resten er døde
Lys mit lys
3 mile derfra sad i sorg en ungersevend
Hand troede ej mere skulle få en ven
Modløs han stirrede mod aftenhimlen grå
I det fjerne et glimt ud i mørket han så
Han løb gennem stok han løb over sten, gennem moser og krat og forrev sine ben
Men ensom at være det ville han ej, og ran så af sted på den lange mørke vej
Han løb over mark og han løb gennem skov, alt imens pigen sad i træet og sov
Han løb gennem hegn og løb over krat, han stred sig igennem den mørkeste nat
Alene de andre er døde
Alene alle er døde
Alene resten er døde
Lys mit lys
_____________
In the top branches of the tree
Sat a girl alone
Face reflected in lamplight
All she once loved was gone
And the wind of death brushed her cheek
In the top branches of the tree sat a girl so alone
But hope lived in her young mind
As the light danced in the red evening wind
Then life kissed her chin
Alone the others are dead
Alone all are dead
Alone the rest are dead
Shine my light
Three miles away sat a youth in sorrow
снова He thought never to see a friend again
вечером Despondent he stared at the grey evening's sky
From afar he saw a light in the dark
He ran over sticks and he ran over stones through moss and brushwood and tore his legs
But lonely he would not be he ran away along the long dark path
He ran over fields and he ran through the woods, all while the girl sat in the tree and slept
He ran over hedges he ran throug shrubs he strived alone through the darkest of nights
Alone the others are dead
Alone all are dead
Alone the rest are dead
Shine my light
