8: PACO KOMMER HJEM
Klokken 10 lander helikopteren i Washington. Paco går ud. Mange soldater står parat. De passer på ham. Paco går med soldaten i hånden. Udenfor står mange, mange mennesker. Nogle har skilte: "Send ham ikke tilbage!" står der. Andre råber til soldaterne: "Skam jer. Lad ham blive her. Send ham ikke til Cuba!"
Paco kommer ind i en stor bygning. De sæt-ter ham op på en stol. Soldaten sidder til den ene side. Til den anden side sidder en minister. Foran står mange fotografer og tv-hold. De filmer og tager billeder hele tiden. Paco får ondt i øjnene. Der er også mange journalister. De spørger på engelsk. Ministeren svarer. Paco forstår ikke, hvad de siger. En journalist spørger ham på spansk: "Hvor vil du helst bo?" "Hos min far", siger Paco genert. "Din far kan komme her. Så kan I bo her!" "Nej", siger Paco. "Jeg savner Cuba".
Ministeren taler spansk med Paco. Hun for-klarer spørgsmålene. Paco er meget træt. En time senere sover han i stolen.
Fotograferne kommer helt hen til ham. De vil tage flere billeder. "Stop", siger soldaten, "lad ham være i fred!" Ministeren kigger på ham. Så siger hun: "Det er slut nu! Drengen skal flyve kl. 12!"
Soldaten løfter Paco op. Så vågner han. "Du skal hjem nu. Til far. Til Cuba!" Siger soldaten på spansk. "Paco kigger på ham. "Hvad hedder du?" "José", siger soldaten og smiler. "Jeg kommer fra Mexico!" José følger Paco ind i flyet. Han skal flyve med ham til Cuba.
Flyet letter klokken 12. En halv time senere sover Paco. Han drømmer om sin far. Om Cuba. Om at svømme i havnen. Om fodbold. Og om vennerne. Klokken 15 lander flyet i Havana. På Cuba. Paco vågner.'Ueg drømte om min far. Og om Cuba", siger han til José. "Det er ingen drøm. Det er rigtigt!" José peger hen på døren, "Se der er Cuba!"
Paco omfavner José. Han går hen til døren. Neden for trappen står hans far. Det kan ikke være rigtigt, lænker Paco. Jeg drømmer. "Paco, Paco kom!" Den stemme ken-derjeg! Det er rigtigt!
Paco styrter ned ad trappen. Han kaster sig i armene hos sin far. De græder begge. Tusinder af mennesker klapper og råber.
Bag Gabriel står en stor mand. Han har et stort skæg. "Det er jo præsidenten!" tænker Paco. "Det er jo Castro!" Castro kommer hen til Paco: "Velkommen hjem igen", siger han. "Nu skal vi ud og køre. Bagefter spiser vi!" De går ind i en stor bil. Den er åben. De kører rundt i Havana i lang tid. Castro står op. Paco og hans far sidder ned. Der er mennesker overalt. De råber og klapper. "Vink til dem", siger Castro til Paco. "Det elsker de - og det gør jeg også!"
Bilen stopper. De går op ad en stor trappe. Op til en stor bygning. Der er også mange mennesker der. "Her bor jeg!" siger Castro til Paco. Han løfter Paco op. Alle ser ham. Castro råber: "Vi vil sejre! Vi vil altid sejre!"
